Tekstboks: Cathryn indspillede endnu en EP for Philips, som aldrig udkom:    When I was a Little Girl / Kathy's Song / She Moves through the Fair / Dreams of Love  
(427 968 PE)

Tekstboks: DE STIKKER OS EN PLADE
Sådan skæres en grammofonplade - En langstrakt, tærende affære - Dertil et lykkespil.
   Kl. 10 morgen i Kviks Roklub ved Svanemøllen. En lille, spinkel pige kommer ind ad døren til et lille rum, fyldt med instrumenter. Lidt senere svinger en stor Ford Fairline op foran bygningen, og to mænd stiger ud. Senere igen kommer to godt indpakkede unge mænd med guitarkassser i hånden. Alle hilser på hinanden. Skutter sig lidt, sludrer lidt. I et hjørne sidder en ældre, stilfærdig mand bøjet over et væld af knapper, kontakter og visere.
   Man går ind i det store studie ud mod vandet - stiller mikrofoner op, prøver, går frem og tilbage mellem studie og kontrolrum. Sludrer lidt mere. En pladeproduktion er i gang! 
   Kunstneren er den unge amerikanske folkesangerinde Cathryn Diane, de to herrer i luksusbilen direktør Bruno Henriksen fra Nordisk Polyfon og pladeproducenten og sangeren Johnny Reimar. De to unge mænd med guitarerne er Cy og Robert fra folkegruppen Cy, Maia og Robert, venligst udlånt som backingmusikere af Sonet. Herren i hjørnet, Helge Albrechtsen, er indehaver af studiet og har 10 års erfaring bag sig som indspilningschef- og tekniker.
   En pladeindspilning er en mærkværdig ting. Ikke så meget på grund af alle de tekniske problemer så som wow,  flutter,  linering,  dialogfilter, dobbeltindgang,  kompartibel stereo, fader, mixer, ekko, begrænser og kunstig efterklang.
   Men stemningen!
   Når man sidder komfortabelt hjemme i lænestolen, lægger en plade på grammofonen og lader musikken vælte ud i stuen, så tænker man: Åh ja, det er jo bare sådan vupti: Hen til mikrofonen, fyre nummeret af - og så er det i kassen. Hvis man i det hele taget spekulerer over den side af sagen.
   Sådan er det ikke! Før man overhovedet når til at skulle i studiet, ligger der ugers, måske måneders arbejde bag fra alle sider. Pladeproducenten undersøger mulighederne, sikrer sig rettighederne til at indspille sangene, taler med kunstneren, kontakter udenlandske forbindelser. Og kunstneren øver, øver og øver for at være i topform.
   Og så er det hele til syvende og sidst et lykkespil. I hvert tilfælde når det drejer sig om produktion af plader, hvor man ikke bare kan smække et læs noder op på pultene og lade musikerne file løs. Og sådan er det ikke i Cathryns tilfælde. Der er det et spørgsmål om følelse, sindssteming - for slet ikke at tale om stemmens kondition. Og hvem siger, at alt det er i orden netop den dag, der er afsat til indspilningen?
   Derfor bliver en pladeindspilning en langstrakt, tærende affære. Der må ikke skubbes for hårdt, ikke presses. Alle parter må sammen give sig tid til at finde ud af, hvad det egentlig er, man vil have på båndet, og forhandle og prøve sig frem til den bedste måde at gøre det på.
   Som Johnny Reimar siger: - Det er ikke blot et spørgsmål om at finde den rigtige kunstner til den rigtige ting og få det ud på det rigtige tidspunkt. Det er selvfølgelig vigtigt. Men vigtigere er følelsen, kontakten mellem kunstner, procucer og tekniker.
   Når alt er i orden, og teknikeren trykker på knappen til det grønne lys i indspilningsrummet, er man måske ved vejs ende. Og måske ikke. For det kan jo ske, som det skete under Cathryns pladeindspilning, at musikken pludselig afbrydes af et pigeråb: - Du spiller for langsomt, din idiot.
   Men så lige pludselig - på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt efter mange timers arbejde falder hele puslespillet på plads.
   Siden er så kun rutinearbejdet tilbage. Det kostbare bånd pakkes omhyggeligt ind og sendes til skæring. Pladecovere fremstilles - og en ny plade sendes på markedet.
   Hvis ikke man næste dag, når arbejdet er på afstand, finder ud af, at det ikke er nær så godt, som man troede, så bliver det hele nemlig gjort om igen.
   Eller det kan gå som i Cathryns tilfælde, produceren mener, at kunstneren er af et sådant format, at han tager en rundtur med en båndkopi til alle selskabets udenlandske afdelinger for at lade også dem skærre og udgive en version.
   Men bag den selvfølgelige perfektionisme på pladen ligger lange dages intenst arbejde.
   CG.
EB 7/1-1966

    Cathryn                     Folk 1966

 

Startside                          Folk

 

 

 

 

 
Cathryn  Diana