Folk 1966

 

 

Folk

 

 

 Startside                       

 

 

 

 

Cathryn Diana - Udklip fra Stig Møllers scrapbog

 
Tekstboks:    Det er en temmelig omstændelig omvej, den pragtfulde amerikanske folkesangerinde Cathryn Diana er gået, før hun slog igennem. Det skete nemlig i København, hvor hun for tiden opholder sig på studierejse - et ophold, som hvis alt går vel, måske bliver længere end planlagt.

   Cathryn Diana - 20 år gammel - kommer fra det solrige Californien, nærmere bestemt beat-byen Santa Barbara, som hun omgærder med mere end almindelig kærlighed. Den er for hende noget af det eneste udholdelige ved USA:
   - Selvfølgelig holder jeg af mit land, men jeg hader The Great American Society Way of Life, og jeg har øjnene mere end åbne for de ting som - med et mildt udtryk - ikke er så gode. Jeg hører til Bob Dylans generation og betragter ham som et slags talerør.

   Det kan man høre, når hun synger hans hårde antimilitaristiske "Masters of War" om krigsmagerne, der læner sig behageligt tilbage i lænestolene, mens andre kæmper deres krig. Det er skrap kost i en yndig piges mund - men god kost. Og det virker ikke spor underligt, når hun slår lige over i mere stilfærdige, men på sin vis også stærke, kærlighedssange, som hun klæder på med sin forbløffende rene, lidt vemodige sopran og et sublimt guitarspil. Hun er frem for noget en følelseskunstner.

   Cathryn er ikke "protest-sanger" i ordinær forstand:
   - Jeg kan simpelt hen bare li' de sange, som jeg synger. De siger mig noget, og jeg håber at kunne behandle dem sådan, at de også siger publikum noget. Det er jo hele ideen med at synge ting, der er lidt mere end blot underholdning.
   Grunden til at Amerika ikke har fået ørerne op for Cathryns talent, som danske pladeselskaber har stået i kø for at sikre sig, er ganske enkel: Cathryn ville ikke:
   - Den amerikanske showbizzbranche er lidt for smart til mig siger hun. I USA kan hvem som helst blive stjerne - og bliver det - hvis blot de har de rigtige public relations-men - og tilstrækkeligt mange penge at investere. Jeg har ikke lyst til at løbe bagefter en manager for at få arbejde. Her i Danmark er det noget helt andet. Man føler sig tryg ved de folk, som har med en at gøre - for mit vedkommende direktør Knudsen på Sonet og Walter Klæbel fra Danish Music Center og Folk Scene. Det hele er så familiært, og samtidig ser folk mere på kvalitet og kunstnerisk ærlighed, end noget andet sted i verden.

   Hvordan Cathryn blev opdaget hører også til de mere mærkelige historier. Tilfældigt var hun en aften sammen med det hold amerikanske studenter, hun er herovre med i Studenterforeningen, hvor den engelske folkesanger Rich. St. John optrådte.
   - Jeg kunne se på Cathryns øjne, at hun var den eneste, der forstod noget af det, jeg sang, siger Rich. Så jeg gav mig i snak med hende. Og så viste det sig, at hun har denne her vidunderlige stemme og spiller fabelagtigt på guitar. Jeg lod et par ord falde til Walther Klæbel - og så var det i gænge.

   Siden er Cathryn blevet en af de mest efterspurgte folkekunstnere herhjemme. Alle - ung og gammel - kan umiddelbart forstå den følsomme skønhed, hendes stemme og person udstråler. Sammen med Stig Møller, som også snart får en plade ud, og som er selvskreven til at repræsentere den unge danske folkesangergeneration ved Ekstra Bladets juleshow, medvirker Cathryn i en TV-udsendelse, som Sten Bramsen optager den 21. december.
   Cathryns egen kommentar til den overraskende karriere. - Det havde jeg ikke drømt om, da jeg pakkede guitaren i kassen hjemme i Santa Barbara.

   Carsten Grolin  Ekstra Bladet 1965.


Tekstboks:  Tekstboks:  Cathryn  Diana