Home 1 SKILLING 1771	½ Skilling 1771
Stempeloversigt: Altona 1771 København 1773 København 1784 Stempelkoblinger
Udmøntet antal ½ skillinge 1771-84:
Aar		Altona	København
1771		235.776 stk
1773			625.920 stk
1784			1.894.272 stk
Samlet udmøntning = 2.755.968 stk		235.776 stk	2.520.192 stk
½ skillingen opdelt efter møntsted og år:
Forsiderne Herunder ses de tre hovedtyper af forsider til ½ skilling 1771. 1771 Altona: Kendetegnet ved den fint udformede krone og 7 tallets hældning mod venstre 1773 København: En grovere tegnet bred krone med opretstående 7 tal i monogrammet (denne findes yderligere i to undertyper med hhv. store og små palmetter på kroneranden) 1784 København: Lille krone over smalt monogram Bagsiderne 1771 Altona: Rosetterne firkantede minder om mariekiks. Bogstaver små og regelmæssige. 1773 København: Rosetter som firkløvere. Ældste gruppe har små bogstaver med et karakteristisk smalt S. Den senere gruppe har mellemstore bogstaver. 1784 København: Rosetter som firkløvere. Det virker dog som om punslen er blevet slidt på dette tidspunkt hvorfor bladene ofte smelter sammen til noget der ligner en firkant. Bogstaverne er høje og noget klodsede. Ældste gruppe har bredt K, senere gruppe smalt. GENERELT OM PUNSLER: Punsler er små ’stempler’ som regel af stål, med et indskåret eller støbt design i den ene ende - eksempelvis (bogstaver, tal etc.) eller dele af større design. Punslerne effektiviserer muligvis stempelfremstillingen noget, men giver især et mere ensartet møntbillede end hvis dette var udført med håndgravering. Når vi studere punsler på mønter er det naturligvis kun et aftryk af et aftryk af den oprindelige punsel. Punselaftrykket er heller ikke ensartet fra mønt til mønt – slagvinkel, -styrke og andre forhold påvirker resultatet. Desuden har der naturligvis fundet en efterbehandling (håndgravering, polering m.v.) sted. Endvidere kan de færdige stempler være blevet udsat for forskellige former for slid, skader o.l. Og endelig er de mønter som er til rådighed for studium sjældent af højeste kvalitet. Alt sammen forhold som må tages i betragtning under arbejdet med at udskille de forskellige punsel-typer. Der kan derfor være ganske stor forskel på f.eks. bogstaver udført med samme punsel, hvilket enhver kan overbevise sig om ved at betragte K’et som findes tre gange på ½ og 1 skillingen 1771. Der er altid små afvigelser fra det ene bogstav til det andet. Når jeg således anfører at tre bogstavpunsler er blevet udskiftet fra gruppe III til IV, betyder det blot at jeg føler mig sikker på disse tre punsler – Det kan altså ikke udelukkes at også andre punsler har været udskiftet, men materialet giver mig ikke anledning til at antage det.
Gruppeoversigt
Wolff Gruppe I (Altona 1771) (Sieg 1.1 – S22A & S23 hos Frank Pedersen). Udmøntning 235.776 stk – Gravør Johan Henrik Wolff. FORSIDE: Kendetegnet ved den fint udformede krone og 7 tallets hældning mod venstre. BAGSIDE: Rosetterne firkantede minder om mariekiks. Dog skal det bemærkes at de i lighed med de i København anvendte rosetter ideelt set er udformet som en firbladet blomst. Bogstaver små og regelmæssige. Et enkelt af de fire kendte stempler har punkt efter Danske (S22A) de øvrige er uden punkt (S23). Det samme forhold gør sig gældende for 1 skillingens vedkommende hvor 2 ud af 10 kendte bagsider har punkt efter Danske. Ellers er alle Wolffs 1 skillings stempler alle uden punkt; hvorimod Bauerts og Lundes stempler, så godt som alle, er med punkt.
Bauert Gruppe I (København 1773) (Sieg 1.2 – S22B & S22C hos Frank Pedersen). Udmøntning 625.920 stk (Gruppe I+II) – Gravør Johan Ephraim Bauert. FORSIDE: Grov og bred krone med små palmetter på kroneranden. BAGSIDE: Rosetter nærmest som firkløvere. Små bogstaver med karakteristisk smalt D og S. Note: Gruppe I og II er ikke skarpt adskilte grupper; for- og bagsider findes ofte blandet.
Bauert Gruppe II (København 1773) (Sieg 1.2 – S22B & S22C hos Frank Pedersen). Udmøntning 625.920 stk (Gruppe I+II) – Gravør Johan Ephraim Bauert. FORSIDE: Krone mere tæt end gruppe I og med store palmetter på kroneranden. BAGSIDE: Som gruppe I men bogstavpunslerne er blevet udskiftet. Udskiftningen af punslerne må i dette tilfælde antages at være et resultat af en instruks til Bauert ”om at udføre sine stempler helt identiske med 1771-udmøntningerne i Altona” (se Frank Pedersen: 1 skilling 1771, s.12). Note: Gruppe I og II er ikke skarpt adskilte grupper; for- og bagsider findes ofte blandet. Palmetterne for gruppe I og II, sidstnævnte også et eksempel på tilpasningen til Altonas design.
Bauert Gruppe III (København 1784) (Sieg 1.3 – S22D hos Frank Pedersen). Udmøntning 1.894.272 stk (Gruppe III+IV) – Gravør Johan Ephraim Bauert. FORSIDE: Lille krone over smalt monogram. BAGSIDE: Bogstaverne er høje og noget klodsede. Denne gruppe kendes lettest, fra den efterfølgende gruppe IV, på det brede K.
Bauert Gruppe IV (København 1784) (Sieg 1.3 – S22D hos Frank Pedersen). Udmøntning 1.894.272 stk (Gruppe III+IV) – Gravør Johan Ephraim Bauert. FORSIDE: Som gruppe III. BAGSIDE: Som gruppe III – Rosetterne har ofte en tendens til at smelte sammen til en firkant. Såvidt jeg kan se er det kun bogstavpunslerne A, K og L der bliver udskiftet. 2-tals punslen følger lidt senere, hvorfor gruppe IV kan underopdeles: GRUPPE IVa: 2-tals punsel som gruppe 3 GRUPPE IVb: Ny 2-tals punsle med svungen nedstreg.