BØGER etc.

Ha – ha, her tredje epistel af mit lille værk om os to, det var ellers satans til spændende emne, som manuskriptsnyltere engang vil udgive under titlen: Breve til en veninde, eller kan hænde: Fragmenter af en dagbog. Du må selv vælge. 

Eik Skaløe - Brev til Iben Nagel Rasmussen 16/3-1963

 

 

Home

 

Historie

 

Koncerter

 

Diskografi

 

Eik Skaløe

 

Preben Devantier

 

Stig Møller

 

Søren Seirup

 

Andre Ulve

 

Links

Breve til en veninde lånte sin titel fra en brevsamling af Morten Nielsen: Breve til en ven, som Eik var meget optaget af.  Læs den, samt "Breve fra Morten Nielsen" de er fede ! - Morten er en mere alvorlig' natur end Eik, men  har samme ærlighed og direkthed i udtrykket.   Det gør at brevene stadig føles helt friske, til trods for, at de har mere end 50 år på bagen.

Paul La Cour: Fragmenter af en Dagbog (1948) Poetik af afgørende betydning for især 40’ernes og 50’ernes digtere. Bogens højstemte og svulstige stil kan gøre den svær at sluge i dag…

 

Udover de nedenfor listede bøger og blade, skrev Eik enkelte artikler og debatindlæg til forskellige aviser og tidsskrifter især årene 1963 og 1967. Vigtigste er: Ekstra Bladet (1967), Information (1963) samt SF-bladet (1963)

 

Stafetten

 

Lokalt spejderblad udgivet af 1ste Charlottenlund trop (Det Danske Spejderkorps) siden 1940’erne

Eik var redaktør februar 1961 – marts 1962

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forside - Januar 1962

 

 

Alternativ

 

Politisk-kulturelt tidsskrift startet af Aage Netteberg i forbindelse med Kampagnen mod Atomvåbens 2. påskemarch i 1962. Og videreført som uafhængigt organ frem til april 1963. I alt kom der 9 numre.

Eik er sammen med Iben Nagel Rasmussen og Carsten Grolin i redaktionen gennem hele perioden. Øvrige medredaktører er: Werner B. Andersen, Lotte Barfod, Ebbe Volmer Jensen, Ivan Malinovski, Aage Netteberg, Palle Nielsen, Peter Sigsgaard, Erik Stinus og Leif Varmark.

 

 

 

 

 

 

 

 

Forsider – hhv. 20. april (Nr.1) og Juli 1962 (Nr.5)

 

Karl Eskelund:  Midt i en hashtid   (1969 – Forlaget Fremad)

 

Karl Eskelund var i 1950-60'erne en anerkendt rejsebogsskribent. Han var samtidig en udpræget anarkistisk natur, der havde vanskeligt ved at tilpasse sig borgerlige normer. Sent i sit liv kom han i kontakt med stofferne og det spirende ungdomsoprør. Resultatet blev "Midt i en hashtid" der er interessant i denne forbindelse, idet den indeholder et kapitel om Eik, samt Eiks 'buddhistiske' fabel Chelas aftenhistorie.  Meget tyder på at Eskelund har set en hel del af sig selv i Eik (som han ikke selv mødte) måske fordi Eik syntes at personificere den ungdom og grænsesprængende natur Eskelund søgte. Bogen blev Eskelunds sidste. I 1970 blev han arresteret for forsøg på indsmugling af et større parti hash, hvorefter hans nedtur eskalerede med fængsel og indlæggelse på lukket afdeling. Han begik selvmord i 1972.

 

Peter Møller (Red.):  Hej du !    (1975 - Borgen)

 

Sangbog - heri alle sangene fra Hip med tekst og becifring, undtagen Sangen om Harry. Desuden en masse af tidens sange som ikke findes aftrykt andre steder. Bogen indledes med en historisk gennemgang af beatscenen fra Steppeulvene i 1967 til De fortabte spillemænd i 1973.

 

Bente Hansen m.fl.:  Dengang i 60'erne   (1979 - Gyldendal)

 

En spændende billed- og historiebog om dengang... Indeholder bl.a. en samtale med Søren Seirup, som dog ikke er alt for pålidelig hvad detaljer angår. Desuden et 'Brev fra Eik Skaløe' med enkelte småting som ikke kom med i Breve til en veninde (brev fra 9/12-63). Ydermere er der flere billeder fra Love-ins, samt af Eik og Steppeulvene som ikke findes gengivet andre steder.

 

Ole Christian Madsen (inst.):   Kun for forrykte   (1988 -SFC)

 

39 minutters video Produceret af Finn Nørgaard med støtte fra Det danske Filmværksted. Indeholder interessante interviews og fotos. Kan lånes på biblioteket.

 

 

Eik Skaløe:  Breve til en veninde   (1993 - Lindhardt og Ringhof)

Den absolut vigtigste bog til dato, når det drejer sig om personen Eik - Bogen indeholder breve som Eik, i perioden 1962-68 (især '63), skrev til sin kæreste/veninde Iben Nagel Rasmussen. Ibens egne erindringer indrammer og støtter på en fin måde, brevenes fortælling.

 

   Fra Per Højholts anmeldelse i Jyllands-Posten d. 21. sept. 1993:  "Fremragende Skaløe-breve...Hans breve fra Paris [1963] er nok rent skriftmæssigt bogens højdepunkter. Man griber sig naturligvis i at tænke, hvad det hele kunne være blevet til...  med alle sanser gennemlevede (han) tiden. Brevene vidner om dette, gribende i deres ungdommelige begejstring og smerte, deres rystende direkthed, som man ikke kan vriste sig fri af. Og endelig den tilkæmpede ro i  Iben Nagel Rasmussens beretninger ind i mellem. Smerten er holdt tilbage, men den griber netop ved denne afstand."

 

Forside af hhv. 1. og 2. udgaven (1993, 1996)

 

 

Peder Bundgaard:  Lykkens Pamfil   (1998 - Borgen)

 

Denne bog indeholder, udover en solid gennemgang af tidlig danske rockhistorie, et par udmærkede kapitler om Steppeulvene. Hist og her; et par småfejl, men ingen anden bog gør det lige så godt. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forside af hhv. 1. og 2. udgaven (1998, 2005)

 

Torben Persson:  Steppeulven    (2001 - Borgen)

 

Indeholder udelukkende kendt stof, hovedsageligt hentet fra Breve til en veninde.

Hæftet er led i en undervisningsserie på 4 bind, under titlen 'de unge døde' (de øvrige bind i serien omhandler Gustaf Munch-Petersen, Morten Nielsen og Michael Strunge). Idéen med undervisnings-hæfterne er yderst sympatisk. Desværre står indsatsen ikke mål med idéen. Bogen om Eik er præget af pædagogiske karamelfingre, overfladiskhed og dårlige illustrationer.

 

 

Eik Skaløe:  Ønsket om ordliv   (2002 - Rosinante)

Hidtil uudgivne digte (på nær ét) og prosatekster fra Eiks hånd.

 

Vi er i første halvdel af 60'erne - før de vilde hippie-digte - og den såkaldte 60'er modernisme (Rifbjerg, Malinowski, Benny Andersen m.fl.) er mærkbar i flere af digtene.  Selv om de er et god stykke fra teksterne på Hip, bære de alligevel præg af Eiks originalitet.

    Grundliggende er niveauet højt, uden at nå det geniale niveau fra Hip - en hvis usikkerhed i stilen gør sig nemlig gældende, og klichéer optræder, men de mere end opvejes af de mange overraskelser og pudsige indfald som forhindre teksterne i, på noget tidspunkt, at blive ligegyldige. Og der er fremragende ting imellem - følgende lille digt som også findes aftrykt i Breve til en veninde, er en af dem:   Vandring // På viddernes vej / til sjælen / spredte sten / i min skygges favn. // Til fingrenes / yderste krumning / en sitrende smerte / af fred.

 

 

Til Toppen